​
Ring til os og hør nærmere - 61603903
​
​
Et skabende fælleskab
Nyt tiltag: SANS
Samba Da Lua
Jorge Degas
Biografi
Blev født i 1953 i Rio de Janeiro, Brasilien. Han har haft travlt som professionel musiker siden 1970. Som autodidakt, har Jorge arbejdet sig op fra en ydmyge begyndelse i Brasilien, til at blive en anerkendt og spændende bassist. Han har optrådt sammen med kunstnere som Al Di Meola, Bob Moses, Robertinho Silva, Paulo Moura, Martinho da Vila og Alceu Valencia - i Brasilien, Europa, Afrika og Sydamerika.
I perioder har Jorge turneret intenst, og har bl.a. spillet på "Montreux-festival", "Free Jazz" og "Rock in Rio" i Rio de Janeiro, på store festivaler i London, Paris, København, Berlin, Nice, Nyon, Cascais og mange andre steder.
Jorge Degas har medvirket på hundredvis af cd'er som studiemusiker og gæstekunstner, og har også komponeret musik til film og tv.
Efter at have slået sig ned i Danmark i 1987, begyndte han at bruge mere tid på at udvikle sin egen personlige stil på bassen, og er en meget aktiv komponist både for sine egne indspilninger, men også for andre kunstnere. Han har indspillet en lang række plader og Cd'er i eget navn. (Se diskografi)
Robert Kaye fra magasinet "Bassplayer" siger: "Jeg var imponeret og hans basspil... Jeg har aldrig hørt noget lignende før, og jeg har lyttet til bas guitarister det meste af mit liv. Jeg tror Jorge er en begavet ener, der har skabt en stærkt unik stil på basguitaren, der er teknisk krævende og utrolig lyrisk. For mig er hans basspil helt usædvanlige."
Jorge Degas kvartet
Det er en fuldkommen og intens oplevelse at høre disse 4 personligheder, der mødes i en blanding af danske sange, samba-pop og jazz i brasilianske rytmer – alt sammen noget, der ikke kan placeres i nogen musikalsk kategori.
Gruppemedlemmer:
Naja Storebjerg (Sang) er uddannet ved Det Fynske Musikkonservatorium. Hun har gennem årene optrådt, indspillet og turnéret i både ind- og udland med bl.a. Søs Fenger, NHØP, Markos Resende (Brasilien), Bob Bailey (USA) og Xiame (Tyskland). I 2007 udgav hun soloalbummet Sparkle og i den forbindelse turnerede hun i Danmark og Japan.
Morten Øberg (Saxofon, fløjte, basklarinet og perc.) har gennem ti år været fast medlem af Klüvers Big Band i Århus og spiller desuden med Øberg/Mydtskov Kvartet, Tip Toe Big Band, i en duo med pianisten Bent Lundgaard (og har udgivet tre CD'er - bl.a. med danske sange og salmer i nye arrangementer) og en duo med domorganist Freddy Samsing.
Balalli Degas (Percussion) spiller med forskellige bands på den fynske musikscene - bl.a. sammen med sin far, Jorge Degas. Er vokset op i et hjem, som emmer af musik - og ikke mindst brasilianske rytmer.
Jorge Degas (Bas, akustiskguitar og perc.) Har i sin lange internationale karriere spillet i mange sammenhænge med bl.a. Al Di Meola, Bob Moses, Robertinho Silva, Paulo Moura, Martinho da Vila og Alceu Valenca i Brasilien, Europa, Afrika, Sydamerika og Nordamerika.
For mere information, booking og priser, kontakt mobil 61603903
Bas solo
Jorge Degas kvartet. Blomsterfestival
klip
Keld Andersen & Jorge Degas