Kontakt CulturArte

Byvejen 5, Køng | 5620 Glamsbjerg

Tel: 61603903 | Mail: info@culturarte.dk

  • Facebook App Icon

Tilmeld dig vores nyhedsbrev

CulturArte Festival 2020 vil finde sted:

lør d. 6 og søn d. 7 juni kl. 13 - 18

 

Hvert år slutter CulturArte sæsonen af med et brag af en festival. Det foregår den første weekend i juni mrd. Den store lade bliver pyntet op, cafeborde og masser af stole bliver stillet frem, forældre og elever stiller boder op, CulturArteboden laver kaffe og frem for alt bliver scenen gjort klar til show.

 

Lørdag og søndag eftermiddag fra kl.13 går alle CulturArtes elever på scenen med et program fyldt med spændende musikalske indslag, arrangementer af kendte sange, selvkomponerede numre, ballader og jazz-standards, hip hop dans, Capoeira, korsang, fællesnumre, sambatrommer og meget meget andet.

 

Sidsteugen

I ugen op til festivalen (sidsteugen) bliver al alm. undervisning suspenderet, og der øves i bands, sammenspilsgrupper, trioer, kvartetter, kvintetter, orkestre,  – selv lærerne danner et band, og spiller et par numre.

I sidsteugen summer CulturArte af musik fra morgen til aften, nogle elever må have store madpakker med, fordi de skal være med i flere numre, og har meget øvetid og ventetid. Ventetiden bruges til at hygge sig med de andre og lytte til dem der øver på scenen. I den uge mærker man ”det skabende fællesskab” mens det hele gøres klart.

 

Festival-crew

Man kan melde sig som frivillig hjælper, og blive en del af festival-crewet. Der er mange praktiske opgaver der skal løses op til sådan et arrangement, hvor der kommer ca. 400 mennesker begge dage. De praktiske opgaver kan fx være: produktion af skilte, affaldssystem, toast-sælger, toiletløsninger, rengøring, parkering o.a. Hvis du gerne vil være festival crew, så send en mail til info@culturarte.dk

 

Boder

Vi synes det er hyggeligt med mange forskellige boder, og opfordrer så mange som muligt til at reservere en bodplads. Det koster 200,-kr. for at have en bod begge dage. Man kan sælge alt hvad man kan komme i tanke om: pandekager, popcorn, brugskunst, hjemmelavede specialiteter,  genbrugstøj, smykker og meget andet.

 

Der vil være en symbolsk entré for publikum, men de medvirkende kommer selvfølgelig gratis ind.

 

Dejlig mad & drikke